Job: Cloud Infrastructure specialist

Har du en interesse for at arbejde med SQL Servere?
Får du ”et kick” af, sammen med kollegaer, at løse en teknisk hårknude?
Måske erfaring med emner som performanceanalyse og indexsoptimering?
Har du erfaring med Azure?

18/1-22 JOB-OPSLAG

Cloud Infrastructure Specialist

Får du ”et kick” af, sammen med kollegaer, at løse en teknisk hårknude?
Har du en interesse for at arbejde med SQL Servere?
Måske erfaring med emner som performanceanalyse og indexsoptimering?
Har du erfaring med Azure?

Kort om din måske kommende arbejdsgiver

Systemtech er fra 2004 og i dag anerkendt for at have nogle af Danmarks bedste SQL-konsulenter. Altså dine kommende kollegaer. Sammen med vores kunders IT-folk eller samarbejdspartnere som Hostere, sikrer vi vores kunder en optimal dataplatform.

Vi taler med data forrest, analyserer og finder kilden til endnu bedre performance, vi hjælper med at realisere visioner for data og med vores populære driftsabonnementer sikrer vi en stabil drift. Kunderne er forskellige i størrelse og branche, men deres tilgang til forretningskritisk data er ret ens, det skal bare spille!

Om dig – altså hvem vi tror du er?

Vi er klar over, at der er rift om gode IT-folk og din indgang til jobbet kan være flere. Vi tænker, at du kommer med en baggrund som enten DBA, systemadministrator eller konsulent. Det er især vigtigt for os, at du har erfaring med Microsofts databaser, vi lærer naturligvis gerne fra os, men grundviden skal være tilstede fra start. Har du i dag en mere intern rolle, skal du ville den mere udadvendte rolle som konsulent.

Derudover håber vi på, at du har en solid viden om:

  • Microsoft Azure Infrastruktur
  • Relevante tools til at arbejde med indexes, partitonering, executionsplaner og DMV’er
  • Analyse og performanceoptimering af SQL Servere

Hvis du også kender til fx SSIS pakker, SSRS og Power BI, så er det kun din fordel.

Vores tilbud til dig

Du bliver en del af et mindre konsulenthus med alle de fordele det har fremfor en stor kapitalejet koncern. Vi har en flad organisationsstruktur og du får rig mulighed for at præge både din egen dagligdag, men også den retning forretningsområdet Azure skal bevæge sig hos os.

Konsulenterne har et meget højt fagligt niveau, men de tror fortsat på videndeling og arbejder gerne sammen om komplekse kundeopgaver.

De fleste opgaver udføres i dag remote og din arbejdsuge vil blive et mix af vores lækre kontorbygning i Skanderborg, tæt på toget i øvrigt, og hjemmearbejdsplads med daglig kontakt til de øvrige via Teams.

Er det noget for dig?

Du er meget velkommen til at skrive en klassisk motiveret ansøgning og CV. Men har du travlt, eller taler din LinkedIn-profil for sig selv, så kan du også bare nøjes med et link til den og et par linjer – du står ikke dårligere i puljen af ansøgere af den grund.

Vedhæft eksempler på dit arbejde, hvis du vil blære dig ekstra meget.

Send det i en mail til Direktør Bjarne ”Rasser” Rasmussen på rasser@systemtech.dk med emnelinjen “Cloud Infrastructure Specialist”.

Har du spørgsmål til jobbet inden du er helt overbevist, så tøv ikke med at kontakte CCO Dorte Møller på dmm@systemtech.dk eller 26829594.

NB: Vi behandler ansøgningerne løbende som de kommer ind, så send gerne så snart du kan.

Dorte Møller Systemtech

Dorte Møller

Kommerciel Chef / CCO

Vil du høre mere om jobbet og Systemtech?

Så kontakt Dorte 

I snart 20 år, har nogle af landets mest komplekse SQL installationer

vist tillid til os som deres foretrukne SQL partner