Azure SQL introduktion og overblik

Azure SQL, MS SQL Server

Azure SQL – Introduktion og overblik

 Azure SQL fra Microsoft kan føles komplekst – lad os kigge på dine forskellige muligheder 

Microsoft tilbyder dig et alternativ, eller man kan også kalde det, et supplement til deres mangeårige SQL Server. Nyeste version her er Microsoft SQL Server.

Azure SQL kan vi sige er SQL server / services tilbudt via cloud. 

Der skal træffes et valg

For at du kan tage det rette valg for din organisation, er det første step, at du kender dine grundliggende muligheder.

Målet med introduktionen af Azure SQL, er at klæde dig på, til en videre dialog. 

Diagram med Azure SQL mulighederne

Introduktion til Azure SQL 

 Du har reelt tre valgmuligheder:

1. Qucik-migration til cloud

2. Lift and shift

3. Platform-as-a-Service

 

OPTION 1: Azure SQL virtual machine “quick-migration til cloud” 


Er du vant til at køre dine servere virtuelt i fx. VMware, så er dette mest lig det du allerede har.
Med Azure SQL virtual machine får du i princippet “blot” en VMware hosted af Microsoft i Azure.
Her kan du, som du plejer, tilgå din SQL Server og dit OS.

Det er en hurtig løsning, bedst til de migrationer og applikationer der kræver OS-level adgang, men samtidigt også en løsning, der ikke giver dig fuld adgang til de mange features Azure platformen tilbyder. 

OPTION 2: Azure SQL Managed instancens “lift-and-shift”

Har du eksisterende applikationer der er skrevet til SQL Server, er Azure SQL Managed instances, egnet til de fleste “lifft-and-shift” migrationer fra on prem til cloud.
Du kan her vælge om du vil køre med en single instance, eller om du skal have en instance pool. Det afhænger naturligvis af dit behov.

Azure SQL Managed instances kan sandsynligvis blive en succes med mange af dine nuværende applikationer, også de applikationer, der er skrevet uden blik mod Azure SQL måden at bygge databaser på. 

 

OPTION 3: Azure SQL Database “platform-as-a-Service” 


Kører du med moderne cloud applikationer, så er det oplagte valg sandsynligvis Azure SQL Database. Her får du muligheden for enten at køre med Single Database eller Elastic pool, hvor der foregår ressourcedeling mellem databaserne. 

Azure SQL er det der kaldes serverless, så du kan ikke på samme måde selv konfigurere “dit jern”, som du i mange år måske har været vant til.

Med Azure SQL database, kører du platform-as-a-Service. Det giver en stor fleksibilitet i forhold til skalering i spidsbelastningsperioder, og fremtidige Microsoft-venlige applikationer vil uden tvivl være skabt til at udbytte denne databaseplatform bedst muligt. Derudover er der en del fordele indbygget i Azure SQL database, dem kommer vi teknisk mere ind på i et senere blog-indlæg. 

Bemærk – skriver og læser din applikation i dag til fx. 4-databaser, hvilket vi ser ret så ofte hos vores kunder, så er den endnu ikke egnet til en migrering direkte til Azure SQL database. 

 

SQL on prem, hybrid eller full cloud? , savner du overblik over next step 

Vi oplever, at fleste kunder på tværs af segmenter pt. befinder sig i hybrid mode, dvs. at de har flyttet “det lette” som fx. Office platformen i Cloud, eller lavet en testserver som en Azure SQL virtual machine. Dog tøves der mere med det, der kræver tunge SQL kræfter. 

Hvilken SQL version er det så jeg får?

Den kommende SQL version, SQL Server 2022 er den der lægger til grund uanset om du kører “traditionelt” eller i skyen. 

Azure SQL assesment rapport, 

Vi vil anbefale dig, at du som første step får lavet en Azure SQL assesment rapport, der vil give dig indsigt i, hvad der umiddelbart bør kunne migreres hvordan. En rapport der for mange er første skridtet i at se den rejse mere eller mindre mod cloud som de står overfor. Enten “presset” af deres applikations leverandør, forretningen eller bestyrelsen der har set lyset i Microsoft Cloud.

Og er du som IT-person, måske selv en anelse tilbageholdende, så forstår vi dig så ganske udemærket.

Det føles måske “for nyt” og der skal bl.a. afgives noget kontrol og læres nye rutiner, det er ikke altid lige rart, men udviklingen går den vej og første skridt efter en erkendelse af det, er at skaffe nok viden og indblik, til at kunne sætte projektet i gang. 

 Begrebsforklaringer:

On Prem: Egentligt On Premise, fra den gang hvor ‘alle servere boede sammen i virksomhedens kælder’, i dag bruges det om servere, der IKKE er placeret i cloud, men på fysisk eller virtuelle maskiner enten hos kunden selv, eller fx en hoster.

Hybrid: En term der bruges om IT-miljøer der består af et mix af On Prem og Cloud placerede løsninger. 

Cloud First: Med cloud first begrebet, menes der, at funktionaliteten FØRST udvikles til Cloud (fx Azure SQL) og så derfra til SQL Server 2022.

 

Se hvilke kunder vi bl.a. hjælper med Microsoft SQL design, optimering, drift og overvågning,

DANSK WEBINAR | SQL TALK om SQL 2022 – Se replay her.

 

Læs blogindlæg om SQL Server 2022.

 

Dorte Møller Systemtech

Dorte Møller

CCO / Kommerciel Chef

Er du i en lignende situation?

Sidder du og tænker, I står foran en lignende udfordring, så tøv ikke med at tage kontakt til Dorte for en uforpligtende indledende snak.